Få godt læsestof ud af nedlukningen

27.01.21
Norddjurs Biblioteker udvider de digitale muligheder, samtidig kan du få hjælp til at låne digitalt.

Biblioteket har masser af tilbud, du kan benytte dig af hjemmefra. Prøv for eksempel lydbøger, magasiner, e-bøger og film.
I lukkeperioden har vi udvidet dine lån til, 10 e-bøger, 10 lydbøger og 10 film.
 

 

Har du brug for hjælp til at låne digitalt kan du kontakte os på telefon:

  •  8959 2767 mandag til fredag kl. 8 – 14.

Lyt til en bog eller læs en på din tablet
Som borgere i Norddjurs Kommune kan man hente bøger som lydbog eller e-bog fra eReolen.dk eller eReolens app.
Med mere end 50.000 titler er der noget for enhver smag, hvad enten man er til nordiske forfattere, humor, gys eller bare vil læse eller lytte til en bog, man aldrig har hørt om før.
Har man børn, kan man vise dem eReolen Go, hvor der er bøger for børn i alle aldre.

Magasiner og blade fra hele verden
Hvis man også gerne læser aviser eller magasiner, har bibliotekerne et enestående tilbud.

På bibliotekets hjemmeside kan man finde RBdigital. Det er en samling især engelsksprogede magasiner og tidsskrifter fra hele verden.

Men der er også en håndfuld danske magasiner, bl.a. Spis Bedre, Haven og Antik & Auktion. Man kan hente læsestof om stort set alle emner: videnskab, mad, sport, hobby, nyheder, mode, psykologi, børn og meget, meget mere. 
For eksempel er Newsweek og Elle populære.

Aviser
Vil man hellere læse aviser kan man gå ind på Press Reader. Her ligger over 7000 udenlandske aviser og tidsskrifter på 60 sprog!

Se en god film
Filmstriben.dk ligger danske og udenlandske kvalitetsfilm, som er lige til at streame. Hodja for Pjort og Dyrene i Hakkebakkeskoven er nogle af de mest sete børnefilm på Filmstriben.

Er du ikke meldt ind på biblioteket?
Ikke noget problem - det kan du gøre hjemmefra, bare du har dit NemID.
Så længe du bor i Norddjurs Kommune, kan du benytte dig af disse gode tilbud.
 

Sådan kommer du i gang med at låne digitalt

eReolen
•    Download app’en eReolen
•    Brug din tablet eller smartphone
•    Log ind med dit personnummer og de fire cifre, du normalt bruger, når du låner bøger
•    Vælg Norddjurs Kommune

Du kan låne 10 e-bøger og 10 netlydbøger månedligt.  Herudover kan du frit låne ekstra titler. De er markeret med et blåt ikon. Du vil opleve, at nogle bøger kan være udlånt. Du kan da reservere bogen.

eReolen Go
Download appen ereolen Go. 

RB Digital og Press Reader
Klik på menuen "Digitale tilbud" her på hjemmesiden og derefter Netbaser. Find RB Digital eller Press Reader.

Filmstriben
Gå ind på filmstriben.dk. Log dig ind med dit bibliotekslogin og vælg Norddjurs som bibliotek. Du kan hver måned se 10 film.