Dorte Baggenæs udstiller på Grenaa Bibliotek i oktober måned

04.10.21
Den nordiske natur - vand, is, træer, lys og sand, er et tema i flere af Dorte Baggenæs' værker. Samspillet mellem materialet, farven og fladen giver den særlige stemning, der for hende er billedets udsagn. 

Grundlæggende er Dorte Baggenæs grafiker i hjertet. Skære- og ridsespor i billederne peger i den retning. Hun befinder sig godt med blød maling på en hård flade, eller med brug af pigment-transfer, der kan sende et billede i en bestemt retning. Hun maler på materialer som zink, træ, kobber, plexiglas og lignende hårde flader. Farver er i Dortes optik et stærkt virkemiddel, som i hendes billeder skal anvendes i beherskede mængder.