©colourbox.com

Bibliotekar søges til Norddjurs Biblioteker

24.03.20
Er du en skarp og levende kulturformidler indenfor voksenområdet med særlig interesse for de unge og digital dannelse?

Om jobbet:


Vi søger en selvstændig og serviceminded bibliotekar med lyst til at formidle og gennemføre aktiviteter i samarbejde med kolleger og kommunens skoler og ungdomsuddannelser.
Dette vil ske gennem den direkte brugerkontakt på biblioteket, ved arrangementer ude af huset og i partnerskaber med kommunens øvrige lærings- og kulturtilbud.

Jobbet indebærer, at du indgår i vagtordningen på alle vores biblioteker med primært arbejdssted på biblioteket i Grenaa.
I Norddjurs Biblioteker er vi organiseret i tværgående teams og tidsbegrænsede projektgrupper og har en fælles dag om ugen, hvor alle medarbejdere mødes på tværs af de lokale bibliotekshuse til fælles aktiviteter og møder.
Du vil sandsynligvis blive placeret i Team Læring.


Personlige kompetencer


Vi leder efter dig som

  • kan se dig selv i mødet med alle slags borgere i alle aldre 
  • synes, at formidling af såvel de fysiske som digitale biblioteksløsninger er spændende og vigtigt
  • kan lide at sætte dig selv i spil og omsætte ideer til praksis
  • er proaktiv og nysgerrig på alt – både mennesker og opgaver
  • er en teamspiller, der samtidig kan arbejde fokuseret og selvstændigt
     

Faglige kompetencer


Vi leder efter dig, som

  • er uddannet bibliotekar, Cand.scient.bibl. eller anden relevant uddannelse
  • har viden om kultur og litteratur og er optaget af det samfund, der omgiver dig 
  • har lyst til og erfaring med at arbejde sammen med andre kultur- og læringstilbud 
  • har viden om digital kommunikation og digital dannelse
  • har mod til at stille op, træde frem og afholde aktiviteter og arrangementer
  • ser et potentiale i udbredelsen af digitale tilbud til brugerne


Når du ansættes ved Norddjurs Biblioteker har du flere arbejdssteder; Grenaa, Ørsted, Auning og Ørum.
Vores åbningstider betyder, at du skal være indstillet på at indgå i lørdags- og sene eftermiddagsvagter og skal beregne et antal timer uden for normal arbejdstid til afvikling af aktiviteter og arrangementer.

I din ansøgning må du gerne komme med eksempler på, hvordan dine personlige og faglige kompetencer kan bringes i spil i stillingen.

Vi har brug for en kollega, der kan starte den 1. maj 2020 eller snarest derefter.
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer. 

Norddjurs Biblioteker har en vision om fremtidens bibliotek.
Visionen kalder vi for ”Èt bibliotek ud til alle borgere i Norddjurs”, og med den har vi fokus på at sikre, at vores tilbud og services er relevante for alle borgere i kommunen og når bredere ud end de fysiske bibliotekshuse, vi råder over.

Alene løfter vi meget, men fælles når vi meget mere.
Derfor har vi konstant fokus på at udvikle og udbygge vores samarbejde med andre kultur- og læringstilbud herunder kommunens skoler og uddannelsesinstitutioner.

I Norddjurs kommune har vi udviklet et nyt organisations- og ledelseskodeks, der er baseret på følgende værdier: Tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab.
I Norddjurs Biblioteker og Arkiv er vi meget optaget af at alle fire værdier efterleves i vores praksis hver eneste dag.

Yderligere oplysninger om stillingen


kan fås ved henvendelse til Bibliotekschef Lone Aagaard telefon 23 65 87 93. 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og reglerne om Ny løn.

Ansøgningen vedlagt CV, eksamenspapirer og andre relevante bilag skal være os i hænde senest fredag d. 17. april.

Søg stillingen via Norddjurs Kommunes hjemmeside her

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt hurtigst muligt der efter.