Wagneriana af Henrik Nebelong
En af Danmarks fremmeste Wagner-kendere byder på godt og blandet om den store tyske komponist. Nyt og banebrydende er det måske ikke, men Nebelong er som altid en veloplagt og kyndig guide udi Richard Wagner og hans univers.
Henrik Nebelong har nu i adskillige årtier været en af vores helt store formidlere af Richard Wagners musikdrama. Han har udgivet både en omfattende biografi om Wagner og en række vidunderlige oversættelser af næsten alle Wagners operaer. ’Wagneriana’ er en fin lille bog, som byder på en broget blanding af Nebelongs artikler, essays og andre småtekster om Wagners musik og liv.
At Richard Wagner er en uendelig kompliceret og fascinerende hovedskikkelse i europæisk musik- og litteraturhistorie er hævet over enhver tvivl, og billedet af den sammensatte kunstner – et musikalsk og dramatisk geni, ja, men også en ubehagelig antisemit med et problematisk forhold til det modsatte køn – bekræftes i Henrik Nebelongs tekster. Mest biografisk gods er der i Nebelongs artikler om Wagners forbindelse til familien Oehlenschlaeger via søsteren Ottilie (som blev hjerteveninder med Charlotte Oehlenschlaeger og boede hos familien i København i en periode i begyndelsen af 1830’erne) og om det mildest talt dysfunktionelle forhold mellem Wagner og kvinderne i hans liv: den første hustru Minna, elskerinden Mathilde Wesendonck (som Wagner havde et erotisk, men ifølge Nebelong ikke seksuelt forhold til), samt hans anden hustru, Cosima, datter af komponisten Franz Liszt. Og så skal vi naturligvis også høre historien om Wagnerslægtens lidt for tætte forhold til en vis ’onkel Wolff’, en glødende Wagnertilbeder, som blev gode venner med Richard Wagners svigerdatter, Winifred Wagner, i begyndelsen af 1920’erne (der er selvfølgelig tale om Adolf Hitler).
Her er blot nævnt nogle få af de emner, som Nebelong beskæftiger sig med i ’Wagneriana’. I andre essays zoomer han bl.a. ind på enkelte værker, på forholdet mellem ord og musik i Wagners dramatik, på Wagners brug af mytologi i sine operaer og selvfølgelig også på Wagners livtag med seksualiteten og kærligheden i sine værker. Til tider bliver fortolkningerne måske en anelse spekulative, men ’Wagneriana’ er under alle omstændigheder et højst læseværdigt supplement til Henrik Nebelongs øvrige skrifter om Richard Wagner og vil nok især appellere til læsere, som allerede har stiftet bekendtskab med hans forfatterskab.
Oprindeligt skrevet af Søren Feldtfos Thomsen, Litteratursiden.