Kom med til Drømmeland med Sandman

29.08.22
Over tredive år skulle der gå før vi fik en live-action version af Sandman! Find tegneserieforlægget her.

Det er nok ikke gået nogen Netflix-brugers næse forbi, at Neil Gaimans treogtredive år gamle tegneserie-epos Sandman endelig er blevet filmatiseret som en helt forrygende tv-serie. Flere af scenerne i serien er som plukket direkte fra siderne i tegneserien og som fan er det en fryd at følge!

Sandman handler kort fortalt om personificeringen af drømme, kendt under navnene Drøm, Morpheus, Oneiros, Kai’ckul med flere, som bliver fanget og holdt indespærret af mennesker i 100 år. Da Drøm endelig slipper fri, finder han, at hans rige ligger i ruiner som konsekvens af hans fravær. Det er nu op til ham at genfinde sine artefakter og bruge deres kraft til at genopbygge Drømmeland!

Gaimans historiefortælling har altid været eminent, og selvom de første kapitler i tegneserien kan virke tunge og meget rå i deres grafiske udtryk, gemmer Sandman på så mange fantastiske historier, at man aldrig rigtig bliver færdig med universet.

Hvis Netflix-serien har givet dig blod på tanden, eller hvis du bare vil læse en virkelig fantastisk tegneserie, kan du finde hele tegneserien - og lidt ekstra - herunder.

God fornøjelse, og drøm behageligt.

Materialer