Bibliotekar Helene Southern viser bogforsiden til Kafka på Stranden

Kafka på stranden af Haruki Murakami

05.05.20
Nu hvor japanerne ikke får lov at holde OL til sommer, kan vi passende vise dem lidt ’samfundssind’ ved at læse en af deres mest anerkendte moderne forfattere.

Jeg har lyttet til Haruki Murakamis ”Kafka på Standen” som lydbog undervejs til og fra arbejde, og har så læst videre i bogen om aftenen før jeg lægger mig til at sove.
Da først min daglige transport røg her i marts, begyndte det at gå rigtig langsomt fremad... Men nu er jeg færdig.

Det tog mig små 4 måneder at komme i mål, og hvis jeg havde haft et skæg, ville jeg sidde og klø mig lidt i det lige nu.
For hvad gik det hele egentlig ud på? Ja, jeg aner det virkelig ikke.

Men det var faktisk en god bog alligevel. Prøv den, hvis du kan lide at undres og holder af sætninger som denne her: ”Hun efterlader sig den tårevædede hovedpude. Du lægger hånden på den fugtige pude og ser himlen uden for vinduet lysne. Langt borte høres en krage. Jorden snurrer langsomt rundt, men hinsides det lever vi alle i vores drømme”. 

God fornøjelse - eller som de siger i Japan: 楽しんでください (tanoshinde kudasai).

Anmeldelse af Helene Southern

Materialer