Historieoplevelser i sommerlandet

08.07.22
En gåtur i sommerlandet i Norddjurs kan sagtens blive til en spændende historieoplevelse for både børn og voksne, bare ved hjælp af en app på telefonen.

At høre til (mest for voksne)

På havnen i Grenaa kan man blive guidet på en interessant lydvandring gennem havnens område ved hjælp af den gratis app ”Lydlandkort”. Undervejs lytter man til hverdagserindringer fra nogle af de mennesker, som har levet deres liv på og ved havnen. Det eneste du skal bruge, er din smartphone og et sæt hovedtelefoner. Læs mere her:  ”at høre til”

Natureventyr for børn (mest for børn 4-10 år og deres familier)

Hele tre steder i Norddjurs kan man komme med på et spændende eventyr langs en børnevenlig rute.

Eventyrene er skrevet specielt til stedet og undervejs inddrages man i historien med små opgaver. Det eneste du skal bruge, er din smartphone, hvor du skal hente appen ”Natureventyr”. Her kan du se alle de natureventyr der er i Danmark.

Ved kyst og Fjordcenteret ved Voer færgehavn kan du komme på eventyr med Johan, der skal finde et magisk kompas for at få sin bedstefar hjem.

I Porsbakkerne(Gjesingvej 10) i Auning kan du komme med Signe, der drager ind i skoven for at finde kællingestenen og få sit højeste ønske opfyldt.

Oplev Stendysserne ved Tustrup(Gl Fjellerupvej 15) på en helt ny måde når du med drengen Malik rejser tilbage til stenalderen og sendes på en farefuld færd for at finde noget der er forsvundet fra jættestuen.

Rigtig god fornøjelse med historierne!