Et liv forbi - dem vi sagde farvel til i 2021

03.01.22
I 2021 gik en række store personligheder bort.

Vita Andersen

Vita Andersen bragede ind på den litterære scene i Danmark i 1977 med digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner”, og selvom den måske ikke var så populær hos anmelderne, gav den hende omgående en kæmpe læserskare. Hendes knækprosa, eller ”brækprosa”, som hun selv ironisk kalder det, ramte især tidens kvinder. Siden debuten har Vita Andersen skrevet i de fleste genrer. I 2017 udkom forfatterens sjette roman ”Indigo” der blev populær både hos læsere og anmeldere. Den roses især for sit nøgterne og koncise sprog der videregiver virkeligheden vibrerende sansende og stemningsfuld.

Læs Forfatterwebs portræt af Vita Andersen

Johannes Møllehave

Da Johannes Møllehave var barn, blev han klappet på hovedet af sin far, hver gang han rimede. Mange år senere har kærligheden til sproget resulteret i mere end hundrede bøger inden for mange forskellige genrer og oftest med humoren som hovedtema. Med mere end en million solgte bøger har forfatteren, der også er præst og foredragsholder, skrevet sig ind i mange danskeres hjem og blandt andet modtaget litteraturprisen Danskernes Yndlingsforfatter to gange.

Læs Forfatterwebs portræt af Johannes Møllehave

Det var også året, hvor vi sagde farvel til satiretegner Kurt Westergaard, som tegnede en af Jyllands-Postens 12 Muhammed-tegninger. Af udenlandske forfattere blev det et farvel til Gunilla Bergstrøm (Alfons Åberg), spændingens mester Wilbur Smith og vampyrernes dronning, Anne Rice.

Dem vi mistede i sportens verden 

Indenfor sportens verden gik tidligere landsholdsmålmand Lars Høgh, cykelsportens Chris Anker Sørensen og sportskommentator Kurt Thyboe bort.

Se hele DR's liste over danske og internationale personligheder, der gik bort i 2021

Herunder finder du biografier og udgivelser af nogle af de danskere, som satte deres præg på dansk kultur, politik, i samfundsdebatten og sportens verden.

Materialer