Danmark går sammen

08.04.21
Vi sætter en fod foran den anden og går sammen og hver for sig.

Under temaet Sammen i bevægelse sætter vi fokus på at gå. En gå-tur er så godt for både krop og sind, for den friske luft gi’r ny energi til både muskler og hjernen. Samtidig kræver en gåtur ikke det store udstyrsstykke af træningstøj og redskaber og vi kan gøre det sammen med andre og endda overholde coronarestriktionerne. 

Måske netop derfor er gå-turen blevet et stort hit blandt danskerne det seneste års tid, hvor flere og flere har opdaget fornøjelsen ved at komme ud i den danske natur og gå. 
Vi har samlet inspiration til gåturen, både hvis du ikke er kommet i gang med at gå endnu, savner idéer at krydre gåturen med eller nogen at dele oplevelserne med.  Der vil løbende komme nye idéer og tiltag så hold øje med hjemmesiden og vores facebook.

Gå med andre: 
Det er hyggeligt og dejligt at gå med andre. Man kan få snakket undervejs og så er en aftale med til at man ikke bliver hængende i sofaen:

Meld dig ind facebookgruppen: Gåture i Norddjurs- Bevæg dig for livet 
-I denne gruppe kan du oprette gåture eller finde gåture, som gå-værter har arrangeret for dig, i Norddjurs.

Danmark går sammen: Kom med på tur med resten af Danmark | Sammen i bevægelse | DR

Forside - Danmark Går Sammen (danmarkgaarsammen.dk)

Inspiration til gåturen
Der er masser af dejlig natur i oplagte gåture i Norddjurs. Men når man står og vil afsted er det lige med at finde ud af hvor man skal tage hen.
Meld dig ind i facebookgruppen: Oplev Norddjurs - Kultur og Fritid
-I denne gruppe bliver der bl.a. lagt forslag til spændende gåture med angivelse af længde og highlights undervejs