Børnebibliotekarens bedste billedbøger - april 2016

Ideen med disse anbefalinger er at jeg hver måned anbefaler de bøger, som jeg mener, er de bedste billedbøger for de 0 - 6 årige

Der er mange fordele ved at læse sammen. Højtlæsning giver dine børn læselyst, udvikler både talesproget og ordforrådet, styrker børnenes koncentrationsevne og læsefærdigheder samt giver nærhed og fælles erfaringer. Desuden er det rigtig dejligt og superhyggeligt at læse sammen.

Ideen med disse anbefalinger er at jeg hver måned anbefaler de bøger, som jeg mener, er de bedste billedbøger for de 0-6 årige.

Så glæd jer til mange fantastiske og nærværende højtlæsningsstunder med jeres børn.

Når far putter mig, indtil han sover               2-4 år

Dette er en humoristisk og charmerende billedbog om hele puttesituationen. Dine børn (og dig selv) vil helt sikkert kunne spejle sig i hovedpersonens oplevelse. Far falder selvfølgelig først i søvn og Rose hygger sig virkeligt imens.

Min verden i farver                                        3-5 år

En smuk og atypisk bog om farver. Denne anderledes bog går lidt længere end de fleste bøger om farver, den fortæller bl.a. lidt om at blande farver og om arbejdstøj. Det er nok ikke her man skal starte med at lære om farver, men den er et lækkert og æstetisk supplement når man har det grundlæggende på plads.

Den sultne larve Aldrigmæt                           2-4 år

Eric Carles klassiker med over 40 år på bagen om den sultne larve Aldrigmæt er en virkelig dejlig historie, som både kan bruges til at tælle og til at træne ugedage, men vigtigst af alt er den en nydelse at læse sammen. Den handler om den sultne larve, der æder sig igennem hele bogen og får det skidt. Det hele ender dog lykkeligt til sidst.

 

Da Lille Madsens hus blæste væk                   3-6 år

Dette er efter min mening en af strids bedste, og hans finurlige univers vil helt klart falde i de fleste børns smag. Teksten er fuld af humor og er god at læse højt. Historien om Lille Madsen er fantasifuld, sjov og ret spændende. Alle bør læse denne bog mindst en gang.

 

Af Louise Skaarup

Materialer