Det handler OGSÅ om dig

Fotoudstilling fra TrygFonden på Grenaa Bibliotek
3. - 15. september 2024

Af Isaac Kenneth Donkor

Tags

Udstilling

Udstillingen er en hyldest til de mange, der hver dag året rundt skaber og vedligeholder fællesskaber, får folk med og åbner fællesskaberne for dem, der kan have svært ved at komme med.

 

Der findes mange fantastiske fællesskaber, hvor vi mødes for at dyrke fælles interesser og pleje vores sociale relationer. Alligevel føler hver fjerde af os, at det er svært at deltage i fællesskaber og hver tyvende føler sig helt udenfor. Det går ud over vores trivsel og livskvalitet. Heldigvis er der mange ildsjæle, foreninger og andre aktører, som har overskuddet og idéerne til at skabe fællesskaber, hvor der er plads til at være, som man er.

 

Håbet er, at fotoudstillingen ”Det handler OGSÅ om dig”, kan inspirere endnu flere til at gøre en forskel for andre. Udstillingen består af 18 fotos, der viser, at der bliver skabt så meget glæde i de nære fællesskaber. TrygFonden har i 25 år bl.a. støttet mennesker, der har rakt ud for at hjælpe fællesskaber på vej. Udstillingen viser nogle af de mennesker og de fællesskaber, de har skabt, bl.a. motionsfælleskab blandt kolleger og fællesspisning, for dem, som savner selskab. Håbet er, at det kan inspirere til, hvordan vi hver især kan blive vigtige for nogen, og nogen kan blive vigtige for os – for fællesskaber er med til at skabe tryghed og give vores liv mening.

 

Udstillingen fra TrygFonden vises på Grenaa Bibliotek i perioden 3. – 15. september.

 

 

Fotograf Claus Bech // TrygFonden
FGotograf Claus Bech // TrygFonden