Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 Kr
Bibliotek
Target
For voksne
Køb billet(ter)
For voksne

Hvorfor blev Djursland aldrig en del af Romerriget?

25.01.22
Foredrag om verden og Djursland i jernalderen.

Jernalderen er en af de rigeste perioder i forhistorien. I Norden blomstrede forbindelserne til supermagten mod syd, Romerriget. Alt fra eksklusive romerske glas til eksotiske krydderier og nye teknologier kom til. Samtidig er det en periode, hvor den professionelle hær med standardiserede våben, kavaleri og professionelle soldater trådte ind på den nordiske scene. Krig og vold var bagsiden af medaljen for de rige jernaldersamfund i nord.

Også Djursland fik del i både rigdomme og vold. Folkene fra Djurs tog aktivt del i både krigshandlinger og den religiøse dyrkelse af krig og vold, som fik så stor betydning for krigsherrernes evne til at holde på magt og indflydelse. I aftenens foredrag vil Xenia Pauli Jensen, ph.d., for alvor sætte jernalderens Djursland ind i en større sammenhæng og du kan høre både om krigskult og om de mange rige og smukke jernalderfund, der er gjort i området.
 
Xenia Pauli Jensen er ph.d. i forhistorisk arkæologi og seniorforsker på Moesgaard Museum.

Husk også vores forfatteraften d. 9. februar med Anne-Marie Vedsø Olesens jernalder-roman, ”Vølvens vej - Snehild

Arrangementet er et samarbejde ml. Norddjurs Biblioteker og Norddjurs Folkeuniversitetet.