Maria Rørbæk og De Hemmelige Youtubere
Maria Rørbæk gæster Norddjurs Biblioteker og fortæller om sin bog ”De Hemmelige Youtubere” og arbejdet som forfatter.
Om foredraget:
De Hemmelige Youtubere var i 2019 både nomineret til børne- og undervisningsministeriets pris, Skriverprisen og til lydbogsprisen Mofibo Awards som årets bedste børnebog.
Kort fortalt handler den om 12-årige Magnus, der bliver drillet. Sammen med klassekammeraten Selma, der også bliver drillet, laver han en hemmelig YouTube-kanal, hvor de er forklædt bag skibriller og store parykker. De to børn finder ud af, at de faktisk er sjove – og Magnus får modet til at stå ved både sig selv og Selma.
Foredraget henvender sig til skoleklasser på mellemtrinnet (ca. 9-12 år). Maria Rørbæk besøger alle biblioteker i Norddjurs, fordelt over to dage.
Tirsdag 26. april: Ørsted bibliotek kl. 8.30-9.30 og Auning bibliotek kl. 10.30-11.30
Onsdag 27. april: Ørum bibliotek kl. 8.30-9.30 og Grenaa bibliotek kl. 10.30-11.30
Tilmelding til asjo@norddjurs.dk