Bogforside af Den rustne verden af Adam O

Om dette arrangement

Tid
10:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For børn
For børn

Den rustne verden med Adam O

05.11.20
Nu har du og din klasse (3. – 6. klassetrin) en enestående mulighed for at møde børnebogsforfatter og illustrator Adam O.

Adam gæster nemlig alle fire biblioteker d. 5. og 6. november. I får mulighed for – bogstavelig talt – at se og høre en af Danmarks dygtigste tegnere og forfattere, Adam O., der både vil fortælle om sit vidt forgrenede virke.
Han er netop nu aktuel med serien Den rustne verden, der foregår i et dystopisk fremtids-Danmark, der kun bruges som losseplads for resten af verden.

Bogen er et spændende take på science-fiction/fantasy-litteraturen med noget på hjerte i børnehøjde, så de yderste konsekvenser af emner som global opvarmning og øget teknologi sættes på spidsen, og vrides ud i en ikke (helt) urealistisk fremtid.

Den rustne verden har fået fremragende anmeldelser og er naturligvis spækket med fantastiske tegninger. Desuden er den nomineret til Kulturministeriets børnebogspris 2020.

Adam O. debuterede i 2011 med tegneserien Ruiner på forlaget Fahrenheit, og har herudover lagt streg til en lang række illustrationer og plakater i de sidste tyve år, ligesom han er fast tegner på hjemløseavisen Hus Forbi. 

Tilmelding er vigtig, da der er et begrænset antal pladser til alle hans foredrag.

Tilmeldingen foregår ved henvendelse til det ønskede bibliotek.

Materialer